Månerejsen
Handelsbetingelser

Hovmarksvej 168 - DK-8700 Horsens
Tlf. 60 78 52 75 - www.maane-rejsen.dk
CVR: 43892371

7. ANSVARSFRASKRIVELSE

7.1 Månerejsens rådgivning/information er ikke tænkt som erstatning for professionel medicinsk rådgivning.

7.2 Månerejsen kan ikke drages til ansvar for skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brug, misbrug eller forkert brug af Månerejsens rådgivning, informationer på Månerejsens hjemmeside eller sociale medier.

8. PERSONDATAPOLITIK

8.1 Indsamling og brug af data i forbindelse med køb af en af Månerejsens ydelser behandles fortroligt og vil blive slettet når det ikke længere er relevant for det formål, hvortil personoplysningerne er blevet indsamlet. Personoplysningerne vil under alle omstændigheder blive slettet 5 år efter seneste aktivitet.

8.2 Kunden kan trække sit samtykke tilbage, hvorved relaterede personoplysninger slettes.

8.3 Kunden kan gøre indsigelse gældende mod Månerejsens behandling af dennes personoplysninger.

8.4 Månerejsen er berettiget til at anvende personlige tilbagemeldinger på Månerejsens hjemmeside, men der vil ikke blive offentliggjort personoplysninger i denne sammenhæng.

9. COOKIES

9.1 Månerejsen er ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr, også betegnet Cookiebekendtgørelsen.


10. FORTRYDELSESRET

10.1 Månerejsen yder ikke Kunden en fortrydelsesret. Købesummen refunderes derfor ikke for afholdte konsultationer eller forløb.

10.1.1 Hvis Kunden mod forventning ikke ønsker at forsætte et påbegyndt forløb efter der er afholdt en indledende konsultation forbeholder Månerejsen sig retten til at opkræve 1600DKK i betaling, som dækker for den modtaget vejledning.  

10.1.2 Hvis Kunden mod forventning ikke ønsker at forsætte et påbegyndt forløb efter der er afholdt en indledende konsultation samt modtaget søvnplan, forbeholder Månerejsen sig retten til at opkræve 3200DKK i betaling, som dækker for den modtaget vejledning.

11. KLAGEMULIGHEDER

11.1 Hvis ydelsen ikke lever op til Kundens forventninger, skal denne rette henvendelse til Månerejsen med en begrundet klage over ydelsen, hvoraf parterne må forsøge at komme til enighed om en for begge parter tilfredsstillende løsning.

11.2 Uanset pkt. 11.1, så yder Månerejsen ikke Kunden en fortrydelsesret, jf. pkt. 10.1, hvorfor købesummen ikke kan tilbagebetales, såfremt parterne mod forventning ikke kan komme til enighed.

12. LOVVALG & VÆRNETING

12.1 Eventuelle tvister som opstår vedrørende Månerejsens ydelser, skal afgøres efter dansk ret.

12.2 Alle tvister, der opstår vedrørende Månerejsens ydelser, skal endeligt afgøres af de almindelige domstole med Retten i Horsens som første instans. 

13. AFBUDSPLIGT

13.1 Ved ydelserne “Månerejsen til nyfødte” og ”Månerejsens konsultation” gælder, at der gives fuld tilbagebetaling ved afbud, som er foretaget senest 24 timer før den planlagte konsultation. Ved afbud som er foretaget under 24 timer før den planlagte konsultation gives der en tilbagebetaling på 50 % eller mulighed for ombooking.

13.2 Ved “Månerejsen søvnhjælp” gives der fuld tilbagebetaling ved afbud, som er foretaget 48 timer før den planlagte konsultation. Ved afbud som er foretaget under 24 timer før den planlagte konsultation gives der en tilbagebetaling på 50 % eller mulighed for ombooking.

13.3 Ved forløb gives der fuld tilbagebetaling ved afbud, som er foretaget 48 timer før den planlagte konsultation, såfremt det fremsendte spørgeskema med grundlæggende informationer ikke er blevet udfyldt. Der gives en tilbagebetaling på 50 % eller mulighed for ombooking ved afbud foretaget 24 timer før den planlagte konsultation. Ved afbud senere end 24 timer før den planlagte konsultation tilbydes der en ombooking. Ved manglende fremmøde betales 100% af taksten.

13.4 I andre tilfælde gives der ikke tilbagebetaling af købesummen ved afbud, men der kan i visse tilfælde tilbydes ombooking, hvis det er nødvendigt at ændre den planlagte aftale.

MÅNEREJSEN ALMINDELIGE HANDELSBETINGELSER
MAJ 2023


1. ANVENDELSE

1.1 Enhver levering fra Månerejsen, CVR-NR. 43892371, sker på grundlag af disse handelsbetingelser, som er bindende for alle leverancer mellem Månerejsen og Kunden og dermed tilsidesætter enhver aftale og sædvane, som strider mod disse handelsbetingelser, medmindre andet fremgår af den af Månerejsen fremsendte bekræftelse eller skriftligt og udtrykkeligt er aftalt mellem parterne.

2. ORDREBEKRÆFTELSE

2.1 Månerejsens tilbud er som udgangspunkt gældende i 14 dage efter deres datering, medmindre en kortere periode er angivet.

2.1.1 Alle priser på maane-rejsen.dk er inkl. moms og andre udgifter medmindre andet er angivet. Der opkræves ingen gebyrer ved betaling.  

2.2 Kunden bliver tidligst forpligtet ved et af Månerejsen afgivet tilbud, når Månerejsen har fremsendt en skriftlig bekræftelse til Kunden. På dette tidspunkt anses en bindende aftale for indgået mellem parterne.

2.2.1 Faktura fremsendes sammen med ordrebekræftelsen, og betales inden påbegyndt konsultation/forløb medmindre andet aftales.

2.3 Kunden kan ikke påberåbe sig generelle oplysninger, som er fremsat på Månerejsens hjemmeside, sociale medier o.l., hvis disse er i modstrid med individuelt aftalte vilkår. 

2.4 Såfremt Kunden har indsigelser imod en af Månerejsen fremsendt bekræftelse, skal Kunden fremsætte disse skriftligt senest 3 dage efter modtagelse af bekræftelsen. Eventuelle indsigelser imod bekræftelsens indhold kan ikke efterfølgende gøres gældende imod Månerejsen.

3. PRIS, LEVERINGSSTED & LEVERINGSTID

3.1 Købesummen fremgår af Månerejsens tilbud/bekræftelse og omfatter den ydelse, der er oplistet i bekræftelsen.

3.2 Konsultationer afholdes via telefon/videomøder. Der er ikke mulighed for fysiske konsultationer.

3.3 Tidspunkter for konsultationer aftales individuelt eller gennem en online booking.

3.4 Individuel søvnplan vil som udgangspunkt blive fremsendt inden for fire dage efter første konsultation, medmindre andet aftales.

3.5 Månerejsen kan som udgangspunkt træffes alle hverdage mellem kl. 08.00 - 16.00.

3.6 Såfremt Månerejsen modtager en henvendelse uden for normal åbningstid, besvares henvendelsen som udgangspunkt næste hverdag.

3.7 Månerejsen forbeholder sig retten til at ændre åbningstiderne.

4. BETALINGSBETINGELSER

4.1 Ved køb af ydelser leveret af Månerejsen skal der ske forudbetaling ved gennem online booking medmindre andet aftales.  

4.2 Pkt. 4.1. fraviges ved ydelserne ”Månerejsen til baby” og ”Månerejsen til småbørn”, da der er mulighed for Kunden at indgå en aftale med Månerejsen.

4.3 Månerejsen modtager betaling online med VisaDankort, Visa, Mastercard, American Express m.m (Stribe). Betaling kan også foreligge enten ved bankoverførsel eller MobilePay, hvilket er aftalt på forhånd.

4.4 Der pålægges ikke gebyrer ved betaling.

4.5 Månerejsen har ret til at udøve tilbageholdsret af tjenesteydelsen, såfremt Kunden ikke betaler som aftalt, eller hvis der opstår forhold, som giver Månerejsen en forventning om, at Kunden ikke vil kunne betale som aftalt.

4.6 Ved forsinket betaling beregnes et rentetillæg på 1,5 % pr. påbegyndt måned med månedlig rentetilskrivning beregnet fra forfaldsdag, og indtil betaling sker.

4.7 Kundens indbetalinger afskrives forlods på tilskrevne renter, og først herefter på hovedstolen.

4.8 Månerejsen har ret til at ophæve aftalen, hvis Kunden ikke har betalt tre dage efter forfald, medmindre Kunden er kommet med berettigede indsigelser.

4.9 Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning: Denmark – Kroner (DKK).

5. SAMTYKKEERKLÆRING

5.1 Forud for påbegyndt konsultation eller forløb skal der underskrives en samtykkeerklæring. Månerejsen kan ikke tilbyde at levere ydelser af nogen art, medmindre samtykkeerklæringen underskrives.

6. BRUGSRET

6.1 Månerejsen ejer alle rettigheder til alt materiel, både trykt og digitalt, som anvendes og stilles til rådighed i relation til foredrag, forløb og konsultationer.

6.2 Ved køb af Månerejsens ydelser opnår Kunden brugsret til skriftligt materiale, som Kunden har modtaget digitalt. Brugsretten er personlig og må kun anvendes til Kundens eget brug, og må ikke af Kunden videregives til tredjepart, medmindre Månerejsen har givet skriftligt samtykke.